Lokalsjakket er et projekt, støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, der hjælper med at bygge bro mellem socialt udsatte mennesker og lokale virksomheder. Projektet er startet i fællesskab af Blå Kors Danmark og KFUM’s Sociale Arbejde.
Medarbejderne i Lokalsjakket er førtidspensionister og kontanthjælps- modtagere, som har sociale eller psykiske udfordringer, der gør, at de ikke kan varetage et almindeligt job.
I kan som virksomhed give disse mennesker mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, hvilket har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og trivsel.
HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIN VIRKSOMHED?
Lokalsjakket løser opgaver på regning og består af brugere på væresteder og varmestuer og en sjakbajs, der står for administration og lønudbetaling og sikrer, at opgaven løses som aftalt.
Det kan være praktiske opgaver, som skal løses en enkelt gang eller tilbagevendende opgaver, som skal løses én eller flere gange om ugen eller måneden.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Viceværtsopgaver omkring virksomheder (feje, rydde op mv.)
- Oprydning på byggepladser
- Male mindre områder, fx rækværk og enkelte rum
- Pleje af grønne arealer, græsslåning, hækklipning m.v.
- Manuelle praktiske opgaver, som fx at flytte sten, hvor der ikke kan komme maskiner ind
- Forberede og rydde op efter fester/ arrangementer – fx stille borde og stole op og tage dem ned igen
- Sortering af skrald
- Service/vejvisere ved fx festuger, hvor Lokalsjakket også kan holde øje med anlæg mv.
- Hjælpe i køkkenet på caféer og restauranter
ARBEJDSFÆLLESSKAB MED
PLADS TIL ALLE
Lokalsjakket er baseret på et værdi- grundlag, hvor der er plads til alle, og hvor alle har noget værdifuldt at bidrage med. Her kender vi hinandens styrker og svagheder, er trygge i fællesskabet og har tillid til hinanden.
PANT MED KANT er et initiativ under Lokalsjakket - et arbejdsfællesskab med socialt ansvar.
Pant boksen er fremstillet af genbrugs materialer som primært er affaldsbeholdere fra Esbjerg Kommune der ellers skulle være sendt til genanvendelse og rest træ fra Carton Byg.
Vi bygger pant boksen ud fra en grundform, som herefter tilpasses ønsker og omgivelser i det omfang, som vi kan imødekomme.
Boksen tømmer vi efter aftale, så den nonstop er klar til pant.
Visionen er at skabe arbejdsopgaver til mennesker, der er langt fra det ordinære arbejdsmarked, men som kan bidrage i et andet setup og samtidig være en del af et arbejdsfællesskab.
PANT MED KANT er et samarbejde med socialt ansvar og som bidrager til den grønne omstilling.
Panten og abonnementsbeløbet går ubeskåret til Lokalsjakket, løn til arbejdstagere og små udgifter til pantbokse.
Kontakt os og hør mere
Vil du høre mere om Lokalsjakket i dit område, og hvordan vi kan hjælpe hinanden, så kontakt
Ditte Nørup (dn@kfumsoc.dk)
eller
Mia Hellsten Nissen (mhn@kfumsoc.dk)
på tlf. 29 35 60 26
eller læs mere på
blaakors.dk/lokalsjakket
I NYHEDERNE
Ritzau · 29/11/2022 · https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13664059/nyt-projekt-bygger-bro-mellem-socialt-udsatte-og-lokale-virksomheder